ERHVERVSRENGØRING
Rengøring, der fungerer i jeres hverdag
Vi tilpasser rengøringen til jeres lokationer, arbejdsrytme og konkrete behov.
Vi starter med en gennemgang, aftaler opgaverne og planlægger, hvad der skal udføres dagligt, ugentligt og periodisk.
De første 2–4 uger bruger vi på at lære lokationen, overfladerne og arbejdsrytmen at kende. I denne periode justerer vi rækkefølge, tidsforbrug, opgaver og metoder, indtil planen fungerer i den daglige drift.
Først får vi niveauet på plads. Derefter holder vi det rent.
HVAD KAN VI HJÆLPE MED?
Vi sammensætter faste og periodiske opgaver efter jeres lokation, drift og behov.
KANTINE & KØKKEN
Rengøring af køkken og inventar, opvask, kaffeområde, kaffemaskine, opfyldning og klargøring til næste dag.
KONTOR & FÆLLESOMRÅDER
Arbejdspladser, kontaktflader, køkken, toiletter, fællesarealer, affald og sortering.
PRODUKTION & LAGER
Gulve, støv, belastede områder, maskinrengøring og faste rengøringsrutiner tilpasset driften.
BUTIK & SHOWROOM
Gulve, glas, synlige flader, kundezoner, toiletter og områder, der skal fremstå præsentable hver dag.
EFTER BYGGERI & KLARGØRING TIL ÅBNING
Byggestøv, håndværkerrester, gulve, overflader og klargøring, så lokalet fremstår rent og klar til åbning eller brug.
PERIODISKE OPGAVER
Maskinrengøring af gulve, høje flader, grundig afkalkning, inventar, ophobede belægninger og sæsonproblemer som salt på gulve.
ERFARING FRA VIRKELIGE OPGAVER
Vi arbejder både med faste erhvervsaftaler og større enkeltstående opgaver.
Det omfatter blandt andet kantiner og køkkener, kontorer og fællesområder, personalefaciliteter, produktion og lager samt butikker og showrooms.
Ved større bygge- og renoveringsprojekter har vi klargjort supermarkeder og butikker til åbning – med slutrengøring, byggestøv, håndværkerrester, gulve, inventar og synlige flader.
Vi udfører også grundig klargøring af showrooms, køkkener og andre erhvervslokaler før salg, fremvisning eller fotografering.
Erfaringen bruger vi til at vurdere metode, udstyr, bemanding og den tid, der skal til for at få opgaven færdig som aftalt.
HAR I OGSÅ UDEAREALER?
Via Have Master kan vi også tilbyde vedligeholdelse af virksomhedens udendørsarealer.
Arbejdet udføres af et separat haveteam efter en aftalt og godkendt plan – eksempelvis græsslåning, hækklipning, ukrudtsbekæmpelse og pleje af grønne områder.
Indvendig rengøring og udvendig arealpleje planlægges som separate opgaver med hvert sit team.
HAR I ALLEREDE EN OPGAVELISTE?
De fleste virksomheder har allerede en idé om, hvilke områder og opgaver der skal dækkes.
Send os jeres opgaveliste, rengøringsplan eller krav – så vurderer vi opgaven og laver et konkret tilbud.
Vi har især brug for:
- lokation og områder
- opgaver, der skal udføres
- ønsket frekvens
- ønskede dage eller tidsrum
- ønsket opstart
- eventuelle særlige krav
Vi vurderer bemanding, tidsforbrug og metode og giver jer et tilbud på den konkrete opgave.
SÅDAN STARTER SAMARBEJDET
Opstarten afhænger af, om I har brug for fast rengøring eller en enkeltstående opgave.
FAST RENGØRING
Ved en fast aftale gennemgår vi lokationer, opgaver, adgangsforhold og ønskede tidspunkter.
Vi sammensætter teamet og sørger for, at medarbejderne bliver sat ind i jeres lokation, overflader, opgaver og arbejdsplan.
De første 2–4 uger fungerer som en indkøringsperiode. Her lærer vi lokationen at kende i praksis og justerer rækkefølge, tidsforbrug, frekvens, metoder og detaljer undervejs.
Jo mere præcise krav og tilbagemeldinger vi får, desto bedre kan vi tilpasse arbejdet til det resultat, I forventer.
Gennemgang → plan → opstart → justering → fast drift
ENKELTOPGAVE
Ved en enkeltstående opgave aftaler vi på forhånd opgaven, tidspunktet og det ønskede resultat.
Vi sammensætter team, udstyr og materialer efter opgaven og møder op på den aftalte dato.
Opgave → tilbud → planlægning → udførelse → kontrol